Foredrag
|
Pt. tilbyder jeg følgende foredrag:
Kampen om sundheden - er vi kompetente sundhedsforbrugere eller forvirrede sundhedszappere?
Sundhedsområdet befinder sig i disse år i en rivende udvikling. Den moderne medicin udvikler stadig mere målrettede og effektive behandlinger, og kampen mod mange sygdomme, der tidligere var livstruende, er vundet. Samtidig er diverse folkesygdomme blevet et kollektivt helbredsproblem og de kroniske sygdomme er i eksplosiv vækst.
Flere og flere danskere søger i disse år helbredsmæssig hjælp udenfor det konventionelle sundhedssystem. Enten ved at opsøge såkaldt alternative behandlere eller ved på egen hånd at finde råd i forskellige naturbaserede, holistiske eller spirituelle behandlingsfilosofier.
Men hvad er op og ned i hele det alternative sundhedssystem? Hvem bruger hvad og hvorfor? Hvor står Danmark i forhold til andre lande? Hvorfor bruger så mange mennesker udokumenterede behandlinger? Er det fordi danskerne er blevet selvstændige, kompetente sundhedsforbrugere eller er der bare tale om, at vi er blevet del af en forvirret sundheds-zapper-kultur?
Sundhedens grænseland – er vi på vej mod et nyt paradigme?
Den medicinske videnskab har de sidste 150 år gennemgået en omfattende udvikling og er i dag et højtspecialiseret, klinisk funderet fagområde. Sideløbende med denne udvikling er mængden af konkurrerende teorier og filosofier indenfor sundhedsområdet vokset, og der eksisterer i dagens Danmark et stort og tilsyneladende broget og usammenhængende marked af alternative sundhedstilbud – fra naturmedicin og akupunktur til healing og clairvoyance.
De senere år har forskere og videnskabsfolk fra såvel den medicinske videnskab som fysikvidenskaben, biologien, kemien og filosofien formuleret nye teoretiske rammer, indenfor hvilke de mange alternative sundhedsfilosofier kan forstås som udtryk for et nyt menneske- og verdenssyn – et nyt sundhedsparadigme. Begreber som kvantemekanik, systemteori, epigenetik og kaosteori er i den forbindelse i spil.
Hvordan opfattes mennesket og verden ifølge disse nye teorier? Er der tale om et nyt, sundhedsvidenskabeligt paradigme eller blot en række sundhedsfaglige uenigheder? Hvilke strømninger ses internationalt og hvor står Danmark i den sammenhæng? Hvilke påstande er dokumenteret videnskabeligt og hvilke er løse hypoteser? Og hvordan skal vi i det hele taget undersøge fup og fakta i sundhedens grænseland?
Fremtidens patient
En ny type patient er under udvikling i den vestlige verden. Nogle taler om Patient 2.0, andre om den
kompetente patient, den aktive patient eller den reflekterende patient. Andre igen taler også om den
individualiserede patient eller den selvovervurderende patient.
Fælles for de nye opfattelser af patientrollen er, at patienten er blevet mere deltagende end tilfældet har
været tidligere indenfor moderne medicin. Fra at være en passiv modtager af behandling er patienten på
vej mod en langt mere aktiv rolle - patienten bliver i vid udstrækning en samarbejdspartner for lægen,
behandleren eller sygehuset snarere end en modtagende ”kunde”. Samtidig har ny forskning peget på, at
patienter, der er aktive i deres behandlingsforløb, får bedre resultater end patienter, der ikke er.
Men er sundhedsvæsenet klar til fremtidens deltagende patient? Har alle patienter de rette kompetencer
til at kunne spille en konstruktiv rolle? Hvad betyder det for vores måde at tænke forebyggelse og
sygdomsbehandling på, hvis patienten grundlæggende skal ses som en samarbejdspartner? Hvad betyder
det for vores måde at forske i sundhed på? Og i hvilket omfang kan og skal patienten selv have ansvar for
eget helbred?
Kan placebo gøre os raske?
Under 2. verdenskrig løb en narkoselæge tør for morfin på et feltsygehus i Italien. Han blev nødt til at operere en patient akut og i desperation gav han patienten en indsprøjtning med saltvand og forsikrede ham om, at smerten snart ville forsvinde. Til hans forbløffelse reagerede patienten, som hvis han havde fået morfin.
Op til midten af 1800-tallet blev menneskets indbildningskraft anset for at være en gavnlig og vigtig egenskab, der kunne bidrage positivt til helbredelse og lindring af sygdomme. Men de sidste 150 år har man indenfor sundhedsvidenskaben primært anset placebo som et lidt besværligt restprodukt – den virkning, der ikke skyldes den rigtige behandling, og som skal sorteres fra.
De senere år er der dog opstået en fornyet respekt for placeboens betydning. Forskning har vist, at patienters positive forventninger om en behandlings effekt har stor betydning – i nogle tilfælde større betydning end selve behandlingen. Undersøgelser har også vist, at halvdelen af amerikanske og tyske læger jævnligt udskriver placebo til deres patienter.
Hvor kraftfuld er placeboens virkning? Kan tro virkelig flytte bjerge? Hvad siger forskningen om spontane og mirakuløse helbredelser? Hvad siger de nyeste teorier om menneskets egne helbredende ressourcer og giver det i det hele taget mening at skelne mellem rigtig og forkert virkning, når bare der er en virkning?
Tro, religion og helbred
Religion og sundhed har i størstedelen af menneskets historie været tæt knyttet. Den første menneskelige profession – shamanen - var en blanding af en læge og en præst. Op gennem Middelalderen bugnede klosterhaverne af lægeplanter og urter til behandling af sygdom, og for 1600-tallets og 1700-tallets læger var det utænkeligt ikke at have Gud med i behandlingen af syge. I 1800-tallet bliver sundhed og religion skilt ad og har været det lige siden.
Samtidig viser forskning, at troende mennesker har bedre livskvalitet og færre sygedage. Dansk forskning viser også, at mennesker der går i kirke lever længere end mennesker, der ikke gør. I Bibelen findes mange anvisninger på sund levevis, der også i vore dage har sundhedsfaglig relevans. Og så er der forskning der viser, at bøn har en gavnlig effekt på helbredet.
Bør vi tænke religion og sundhed sammen igen? Er der vigtige faktorer i religionen, der kan have positiv betydning for helbredet, som den moderne medicin har overset? Er videnskaben gået for langt i dens fascination af det, der kan ses, måles og vejes? Og hvor er lægevidenskaben egentlig på vej hen, når 53% af amerikanske læger beskriver sig selv som religiøse eller åndeligt interesserede? |
|
